Transport

Transport-temaet tager udgangspunkt i den personlige transport, vi benytter os af i hverdagen. Transport i biler har en lang række ulemper: Luftforurening, sikkerhed/ulykker, støj, sundhed og pladskrav.
Biler på parkeringsplads

Vi skal være bevidste om, hvordan vi transporterer os til hverdag samt at vi har mulighed for at ændre vores transportvaner, så det forbedrer miljøet, sikkerheden og vores sundhed og velvære i øvrigt.

 

Spørgsmål

  • Hvad kan gøres for at vores transportvaner bliver mere miljøvenlige, både lokalt, nationalt og internationalt?
  • Hvordan vil den ideelle trafiksituation være i lokalområdet, så den tager hensyn til miljø, sundhed og sikkerhed, samtidig med at børn og voksne for tilgodeset deres transportbehov?
  • Hvordan vil I arbejde for at opnå den ideelle trafiksituation ved skolen og i lokalområdet?

 

Forslag til arbejdet med temaet Transport

Undersøgelser

Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i:

  • Forskellige transportformer herunder privat og kollektiv transport, deres fordele og ulemper, herunder miljøbelastning og ulykker
  • Alternative transportmidler til diesel og benzindrevet biler fx elbiler og hybridbiler
  • Lokale transportmuligheder specielt for børn og ældre børns og voksnes transportvaner

Eksempler på undersøgelser:

  • Undersøg byen/lokalområdets transportveje ved at se på et kort
  • Undersøg hvor mange biler og cykler der kommer forbi skolen hver dag
  • Undersøg nationale trafiktællinger og statistikker, der giver jer et billede af transportvaner og konsekvenserne for miljøet
  • Undersøg hvilken konsekvens bilers og lastvognes hastighed har for miljøet
  • Undersøg forskellige typer/mærker af biler og deres benzinforbrug
  • Undersøg miljømærkningsordninger til biler
  • Undersøg hvad forskellige miljøzoner betyder
  • Undersøg hvilken påvirkning trafikken har på folks sundhed
  • Undersøg forskellige initiativer der skal være med til at begrænse trafikmængden

 

Ud af skolen

Tag på besøg ud af skolen. Besøg for eksempel:

  • Kommunens teknik- og miljøafdeling
  • Det lokale agenda 21 kontor
  • Lokale organisationer som fx Danmarks Cyklistforbundet og Danmarks Naturfredningsforening
  • DSB
  • Et transportfirma
  • Bilforhandlere og automekanikere
  • FDM's lokale kontor
  • Elbilforeningen FDEL
  • Dansk Elbil Alliance
  • Region Hovedstadens elbilsekretariat 

 

Gør en forskel

Lav evt. indsatser som:

  • Gennemfør en cykelkampagne eller "gå til skole"-eller "gå på arbejde"-arrangement
  • Deltag i "Alle børn cykler", "Vi cykler til arbejdet" eller lignende kampagner
  • Gennemfør arrangementer som fx "gå-busser", hvor forældre går med børn i skole,
    eller "Tag en kammerat med i bilen" eller "cykle-sammen arrangementer"
  • Gennemfør en dag eller uge, hvor alle i et lokalområde opfordres til at undlade bilkørsel en bestemt dag
  • Udarbejd forslag til trafiksikkerheden på de veje, hvor børn og unge færdes
  • Udarbejd forslag til bedre kollektiv transport lokalt og nationalt
  • Udarbejd et forslag til skolens trafikpolitik
  • Udarbejd forslag til nye busruter, bilfri zoner, kørselsafgifter og/eller udbygning af cykelstier m.m.

 

Informer og involver

Eleverne kan arbejde med formidlingsindsatser, for eksempel kan de lave:

  • Artikler i lokalaviser, indslag i lokal-tv, pjecer, video, skolens hjemmeside, lokale hjemmesider, informationsmøder, mobiltelefoner osv.
  • Informationsfoldere til forældre og skolens brugere
  • Præsentation af elevernes forslag ved en event på skolen eller på rådhuset
  • Informationsdag/aften sammen med politiet for forældre og andre om trafik omkring skolen

Materialer og inspiration til undervisning om transport

Alle børn cykler logo

Alle børn cykler

Cyklistforbundet inviterer hvert år to uger i september alle klasser til at deltage i motionskampagnen Alle Børn Cykler. Det er gratis at deltage i kampagnen, der indeholder cykeldyst og undervisningsmateriale til fagene. Tilmelding til kampagnen åbner typisk først i maj.

Børn leger cykellege

Kom godt i gang med cykelleg

Cykellege er en god måde at få kickstartet cykelglæden og hjælpe børn med at blive en glad og sikker børnecyklist. Cyklistforbundet har udviklet en række cykellege, som øger børnenes selvværd og selvtillid. 

Børn cykler i efterårsskov

Transport på DR Skole

DR Skoles tema "Klima- hvad rager det mig?" er målrettet mellemtrinnet, og en del af temaet handler om transport. Der er opgaver og små videoer om børn, der tager gå-bussen og cykler til skole.

Cyklistforbundet logo

Sådan bliver I en god cykelskole

En god cykelskole er en skole, hvor børn cykler til og fra skole, og hvor cyklen er en integreret del af elevernes hverdag. Cyklistforbundets idékatalog samler erfaringer og gode råd fra skoler, der har arbejdet målrettet på at blive gode cykelskoler. 

Klimaabassaden logo

Sustainable.dk

Klimaambassadens materiale til NV-forløb i gymnasiet har et tema om transport. Her er fokus på transportmidler, teknologier og brændstoffer, hvilke problemer, transporten medfører, samt hvad der kan gøres for at fremtidens transport bliver mere miljørigtig.