Find tegn på foråret og hjælp forskerne
Find forårstegn som bøgeblade, hyldeblomster og pindsvin fra vinterhi. Kig efter 20 forskellige forårstegn fra februar til maj i 2024 og hjælp forskerne på Københavns Universitet.
Hvornår springer bøgen ud? Hvornår ser du årets første svale? Blomstrer hylden tidligere, end den plejer? Og hvornår vågner pindsvinet fra sit vinterhi?
Når klimaet ændrer sig, påvirker det hvornår forskellige arter er aktive i naturen. Det kaldes i fagsprog for arternes fænologi, og det er vigtigt løbende at indsamle viden om.
Statens Naturhistoriske Museum inviterer jer med projektet Find Foråret til at hjælpe forskerne på Københavns Universitet med at blive klogere på, hvornår naturens første forårstegn viser sig. Til det har de brug for din hjælp til at finde 20 forårstegn.
Se mere om, hvordan du kan være med på Statens Naturhistoriske Museum