Om En verden til fælles

Undervisningsmaterialet lægger op til et tværfagligt forløb, hvor eleverne opnår en forståelse af, at klimaforandringer har konsekvenser for børns liv og fremtid – ikke bare i Danmark, men i hele verden.
elever tanzania
CISU

Materialet En verden til fælles er udarbejdet med støtte fra CISU - Civilsamfund i udvikling.

Undervisningsmaterialet ”En verden til fælles” tager udgangspunkt i Friluftrådets Eco-school programmer i Uganda og Tanzania, og materialet sætter især fokus på klimaforandringer og på betydningen af børn og unges aktive medborgerskab på klimaområdet.

Det overordnede formål med projektet er:

Cisu logo
  1. At skabe forståelse blandt danske skoleelever for, at klimaforandringer har konsekvenser for os alle, men det betyder noget forskelligt for menneskers levevilkår set i et globalt perspektiv.
  2. At styrke danske elevers handlekompetence og demokratiske medborgerskab på klimaområdet.

Der er to sæt materialer. Et sæt om Uganda, som primært henvender sig til grundskolens mellemtrin og et sæt om Tanzania, som primært henvender sig til udskolingen.

Hvad består materialet af? 

Materialet til undervisningen består af:

  • En lærervejledning
  • Elevark med beskrivelse af opgaver
  • Faktakort til de forskellige fag og temaer
  • Hjemmeside og film

Alt materialet kan downloades som pdf-filer her fra siden ud fra de fag, det er tiltænkt.

Overblik over enkeltfaglige og tværfaglige forløb:

Skemaet viser, hvordan I kan bygge forløbet op som et enkeltfagligt eller et tværfagligt forløb. Se mere i lærervejledningen til henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen.

overblik verden til fælles forløb

 

Dreng i skole i Uganda
Tag dine 5.-6. klasser med på en virtuel rejse til Uganda og oplev klimaforandringer i et børneperspektiv. I får her et helt konkret eksempel på, hvorfor FN's 17 verdensmål er vigtige, og hvorfor det er vigtigt, at verden er fælles om at opfylde målene.

 

En verden til fælles_skole i tanzania
Tag dine 7.-9. klasser med til Tanzania og giv eleverne en forståelse af klimaforandringernes konsekvenser for børn og unges liv og fremtid. Materialet tager udgangspunkt i Verdensmålene og styrker elevernes demokratiske medborgerskab og handlekompetence.