Helt i skoven - udeskole

Hvad sker der når klasselokalet bliver skiftet ud med skoven og bøgerne bliver erstattet af snitteknive, målebånd og skovens dyr og blomster? Se små videoer nedenfor.

Slip kontrollen 

Hvad sker der, når klasselokalet bliver skiftet ud med skoven, og bøgerne bliver erstattet af snitteknive, målebånd og skovens dyr og blomster? En masse gode ting, hvis man spørger Valinka Suenson, ph.d. og specialist i rummets betydning for vores adfærd og lærer Ida Exner. Sammen med Selma på 8 år, kan du møde dem i filmen her, som giver et indblik i udeundervisningens muligheder, hvor det bl.a. for læreren handler om at slippe kontrollen og have tillid til børnenes måde at løse opgaverne på.

 

Fremtidens kompetencer findes i skoven

Brug de omgivelser og de ‘rekvisitter’, der allerede findes i skoven og lad bøgerne bliver hjemme. Dét er et af de gode råd, som lærer, Ida Exner, kommer med i denne film, hvor hun tager et hold børn med i skole i skoven. Det er også Valinka Suensons klare budskab. Hun er ph.d. og specialist i rummets betydning for vores adfærd og beskæftiger sig særligt med skolemiljøer. Ifølge hende giver naturen og udeundervisning de bedste muligheder for at klæde børnene på til fremtidens arbejdsmarked, der efterspørger kreativitet, kommunikation, samarbjede og kritisk tænkning.