Sådan udfylder du Grønt Flag-rapporten

For at få det grønne flag, skal I sende en rapport til os. Rapportstrukturen gør det enkelt og overskueligt at udfylde rapporten, både løbende og afsluttende.
Hejsning af Grøn Skole flag

Fra skoleåret 20/21 har vi haft en ny struktur til ansøgningsrapporten. Rapporten har en harmonikastruktur, der gør det let at få overblik over rapportens enkelte dele. 

Log ind her: https://groent-flag.dk/ 

  • Der er færre felter at udfylde og mere fleksibilitet. Felter udfyldes med enten beskrivelser, vedhæftning af filer eller links.

  • Der skal ikke klikkes frem og tilbage eller opdateres undervejs. Ved udfyldelse foldes kun det aktuelle punkt ud, så der fortsat er overblik over hele rapporten, og hvilke dele der er færdigudfyldt.

  • Ved valg af flere temaer bliver rapporten ikke mere omfattende.

  • Grøn Revision er ikke længere en liste af afrapportering over skolens forbrugstal m.m. I stedet lægges op til undersøgende arbejde inden for et eller flere områder efter eget valg.

Rapportens dele afspejler de syv trin, der er omdrejningspunktet i Grøn Skole og i alle grønne Eco-Schools i det internationale program . I rapporten er der links til de enkelte trin (åbnes i nyt vindue).

Du kan finde en pdf med vejledning til ny rapportstruktur under dokumenter til højre.

Spørgsmål og svar:

Hvilke formater kan jeg vedhæfte?

  • Du kan vedhæfte Word, Excel og Powerpoint, pdf-filer, JPG, GIF og PNG.
  • Fælles for alle typerne er, at filerne højst må fylde 5 MB (5000 KB).

Hvordan sætter jeg links ind?

  • Indsæt links til dokumenter i Dropbox, OneDrive eller andre cloud-tjenester. Bemærk at links skal starte med http://, https:// eller ftp://

Må jeg indsætte billeder af elever?  

  • Særligt ved fotos: Vær opmærksom på gældende GDPR-lovgivning. Bemærk at indhentning af samtykke er indsenderens ansvar.
  • Undgå eventuelt personbilleder med genkendelige elever og brug i stedet billeder af begivenheder, produkter, udstyr og materialer, nærbilleder af hænder eller billeder af elever med ryggen til.
  • Friluftsrådets persondatapolitik kan ses her: https://www.friluftsraadet.dk/persondatapolitik

Hvornår skal rapporten udfyldes og indsendes?

  • Rapporten er både dokumentation og et redskab til jeres grønne arbejde og indsatser.
  • I bør derfor både udfylde noget af rapporten til start (f.eks. temavalg, Det Grønne Råd, Vision, Revision og Handleplan).
  • Med den nye rapportstruktur er det let at udfylde løbende og bruge rapporten som tjekliste.
  • I kan indsende rapport ved skoleårets slutning eller senest 1. oktober det efterfølgende skoleår.