Trin 3: Grøn Revision

Hvert år skal I gøre status over skolens nuværende udgangspunkt og muligheder for forbedringer i forhold til bæredygtighed.
Plantekasse på Kirke Hyllinge Skole

Grøn Revision er en årlig opgørelse over, hvordan det står til på skolen, når det gælder bæredygtighed på forskellige områder. I vælger selv ud om der er et eller flere særlige områder, I vil undersøge og forbedre i dette år.

Hvad vil I gerne undersøge og forbedre, når det gælder:

  • Energiforbrug
  • Vandforbrug
  • Affald
  • Biodiversitet
  • Materialer og genbrug
  • Adfærd og indstilling
  • Andre områder

Revisionen er et vigtigt udgangspunkt for jeres arbejde og indsatser på skolen. I kan få overblik over skolens nuværende ressourceforbrug og miljøbelastning på forskellige felter og dermed også få øje på muligheder for forbedringer.

Revisionen har et dobbelt formål:

  • Undersøgelse og synliggørelse af jeres aktuelle udgangspunkt i forhold til et eller flere aspekter af bæredygtighed.
  • Baggrund for forbedringer: I laver handleplanen på baggrund af jeres revision og I bruger revisionen til sammenligning, når I skal vurdere jeres grønne handlinger, aktiviteter og indsatser

 I kan bruge revisionen til at fokusere på fx at nedbringe jeres ressourceforbrug eller øge biodiversiteten på skolen, men der kan også være tale om at ændre jeres adfærd eller indstilling på skolen i mere bæredygtig retning.

Læs om de syv trin

Miljøråd roskilde
Det Grønne Råd er kernen i Grøn Skole-programmet og står for at diskutere nye ideer til grønne tiltag og for at organisere miljøarbejdet på skolen. Rådet skal bestå af mindst 1/3 elever - og gerne mange flere.
Bæredygtiged ikon
En Grøn Vision er en fælles programerklæring for hele skolen, der både handler om, hvilke værdier skolen stræber efter, og hvordan skolen arbejde for at nå sine grønne mål.
 grøn handleplan grønt råd
Den Grønne Handleplan er beskrivelsen af, hvordan skolen vil arbejde frem mod mål fra visionen og jeres konkrete planer for handlinger og aktiviteter.
Rønnebæk Skole skolehave Grøn Skole
Beskrivelsen af jeres Grønne Handlinger er både en løbende opfølgning på handleplanen og en evaluering af jeres indsats.
Børn til fællesspisning i skolehave
Grøn Undervisning er når natur, miljø og bæredygtighed har indgået i undervisningen. Grønne undervisnings-aktiviteter er centralt for skolens grønne arbejde.
ikon der viser en avis forside
Et vigtigt element i Grøn Skole-programmet er, at eleverne informerer om deres grønne erfaringer og involverer sig i den bæredygtige udvikling, der foregår uden for skolen.